Compare GLP-1 medication

Essentielt fedt kontra lagringsfedt

Ikke alt kropsfedt er ens. Groft sagt skelner vi mellem to typer. Essentielt fedt er det fedt, som din krop absolut har brug for for at overleve og fungere normalt. Det findes blandt andet i dine organer, nervesystemet, knoglemarven og cellemembranerne. Hos mænd udgør dette ca. 2 til 5 % af kropsvægten, hos kvinder 10 til 13 %, hvilket er højere på grund af hormonelle og reproduktive funktioner.[1] Under dette niveau kommer din sundhed i fare.

Lagringsfedt er det fedt, som kroppen opbevarer som energireserve under huden og omkring organerne. En sund mængde opbevaringsfedt er normalt og nyttigt, men især et overskud af visceralt fedt omkring maven er forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.[5]

Fedtprocent eller BMI: hvad er forskellen?

BMI (Body Mass Index) beregnes ganske enkelt ved at dividere din vægt med din højde i anden. Det tager ikke højde for forholdet mellem muskel- og fedtmasse.[5] Derfor kan en muskuløs sportsudøver ifølge BMI falde ind under kategorien »overvægt«, selvom hans fedtprocent faktisk er lav. Omvendt kan en person med et normalt BMI alligevel have en usundt høj fedtprocent; det kaldes undertiden »skinny fat«.

Din fedtprocent giver et direkte indblik i din kropssammensætning og giver dermed et mere nuanceret billede af din sundhed. Begge værdier er nyttige, men når det gælder vurderingen af fedtmasse, giver fedtprocenten som regel mere information end BMI alene.

Hvordan sænker man sin fedtprocent?

Du sænker din fedtprocent ved at reducere fedtmasse og samtidig bevare så meget muskelmasse som muligt. De vigtigste grundpiller er et let kalorieunderskud med tilstrækkelig proteinindtag, styrketræning for at bevare muskelmasse, mere daglig motion og tilstrækkelig søvn. Hvad angår protein, anvender EFSA et referenceindtag på 0,83 gram pr. kilo kropsvægt pr. dag for raske voksne;[6] når det gælder vægttab, anbefaler vores læger ca. 1 gram pr. kilo pr. dag. Krashdieter koster derimod ofte muskelmasse og fører til en jojo-effekt. Gradvise, holdbare ændringer virker bedst på lang sigt.

Hvis det ikke er muligt at tabe sig alene ved hjælp af livsstilsændringer, kan en læge ved fedme (BMI på 30 eller derover), eller ved overvægt (BMI på 27 eller derover) med en vægtrelateret lidelse, såsom forhøjet blodtryk eller prædiabetes, overveje en medicinsk behandling, såsom et GLP-1-lægemiddel (f.eks. semaglutid). I STEP 1-undersøgelsen tabte deltagere, der fik 2,4 mg semaglutid om ugen (doseringen i Wegovy) sammen med livsstilsvejledning i gennemsnit ca. 15 % af deres kropsvægt over 68 uger.[7] Almindelige bivirkninger omfatter blandt andet kvalme, opkast, diarré og forstoppelse; i nogle tilfælde opstår der betændelse i bugspytkirtlen, og under graviditet må lægemidlet ikke anvendes. Det er altid en læge, der afgør, om dette er passende og sikkert for dig. Hos Goodweigh vurderer en læge dette online under en gratis indledende konsultation.

Deltag i den gratis indledende samtale hos Goodweigh