Bivirkninger ved tirzepatid (Mounjaro®): hvad du bør vide

Bivirkninger ved tirzepatid (Mounjaro): hvad du bør vide

Kort svar: De mest almindelige bivirkninger ved tirzepatid er kvalme, diarré og opkast. De opstår som regel i starten, er midlertidige og aftager efter 4 til 8 uger takket være det langsomme optrapningsforløb.

Mounjaro® (tirzepatid) vinder hurtigt terræn som et af de mest effektive lægemidler til vægttab, der findes på markedet i øjeblikket. Lægemidlet virker på to receptorer samtidigt: GLP-1-receptoren og GIP-receptoren, hvilket sikrer et større vægttab end klassiske GLP-1-midler. Men netop denne dobbelte virkning rejser berettigede spørgsmål om bivirkninger ved tirzepatid. Hvad kan du forvente? Hvor længe varer generne? Og hvornår skal du kontakte din læge? I denne blog kan du læse svaret.

Hvad er de mest almindelige bivirkninger ved Mounjaro?

De mest almindelige bivirkninger ved Mounjaro er mave-tarmproblemer: kvalme, diarré, opkast, mavesmerter og forstoppelse. De forekommer hos en betydelig del af brugerne, især i de første uger eller efter en dosisforhøjelse. Nedsat appetit er teknisk set også en bivirkning, men opleves af de fleste brugere som ønskværdig.

SURMOUNT-1-undersøgelsen viser, at kvalme forekom hos 28 til 39 procent af deltagerne, afhængigt af dosis, mens de fleste tilfælde blev beskrevet som milde til moderate. Diarré forekom hos 17 til 23 procent af deltagerne. I de fleste tilfælde forsvandt disse symptomer af sig selv, efterhånden som kroppen vænnede sig til medicinen.

Derudover er der rapporteret om en let stigning i hjertefrekvensen (3 til 5 slag pr. minut). Dette er normalt ikke klinisk relevant, men fortjener opmærksomhed hos personer med hjertesygdomme.

Hvor længe varer bivirkningerne af Mounjaro?

Mave-tarm-bivirkninger aftager hos de fleste brugere efter fire til otte uger. Doseringsplanen for Mounjaro er specifikt udformet med dette for øje: man starter med 2,5 mg om ugen og øger hver fjerde uge til 5, 7,5, 10, 12,5 og til sidst maksimalt 15 mg om ugen, som beskrevet i Farmacotherapeutisch Kompas.

Sikkerhedsdata fra en fase 3-undersøgelse viser, at de fleste bivirkninger opstod ved de første en til to dosisforøgelser og derefter aftog markant. Den største top i antallet af klager ligger altså i begyndelsen af behandlingen, ikke i slutningen.

Er der alvorlige bivirkninger ved tirzepatid?

Der forekommer alvorlige bivirkninger, men de er sjældne. De mest relevante er akut pancreatitis, galdesten (cholelithiasis) og nyreproblemer som følge af dehydrering på grund af vedvarende opkast eller diarré. Ved vedvarende kraftige mavesmerter, der stråler ud i ryggen, skal du altid kontakte en læge.

I dyreforsøg er der observeret skjoldbruskkirtelkræft, et fund, der også er gjort ved andre GLP-1-midler. Dette er indtil videre ikke påvist hos mennesker, men tirzepatid er kontraindiceret hos personer med en personlig eller familiær historie med medullær skjoldbruskkirtelkræft. Det samme gælder ved MEN2 (multipel endokrin neoplasi type 2).

Reelverdenundersøgelser viser, at alvorlige bivirkninger ved korrekt medicinsk brug og god vejledning er sjældne. En grundig gennemgang af patientens sygehistorie ved behandlingens start er derfor afgørende.

Hvordan adskiller Mounjaro sig fra Ozempic og Wegovy med hensyn til bivirkninger?

Tirzepatid virker på to receptorer, GLP-1 og GIP, hvilket gør, at det både virker kraftigere og kvalitativt anderledes end semaglutid (Ozempic/Wegovy). Bivirkningsprofilen er stort set sammenlignelig, men ved højere doser kan mavebesvær være lidt mere intens på grund af den stærkere virkning på mavetømning.

En head-to-head-undersøgelse viser, at tirzepatid hos personer med type 2-diabetes medførte et signifikant større vægttab end semaglutid 1 mg om ugen, med et sammenligneligt sikkerhedsprofil. Læs mere om forskellen mellem Mounjaro og Ozempic, eller se bivirkningerne ved Ozempic for mere information.

Tabellen nedenfor opsummerer de vigtigste forskelle:

Hvad kan du gøre for at mindske bivirkningerne af Mounjaro?

Den mest effektive måde at begrænse bivirkningerne på er at ændre spisevaner. Små, fedtfattige måltider mindsker risikoen for kvalme betydeligt. Undgå store portioner, alkohol og fedt- eller sukkerrige produkter, især i de første uger efter en dosisforhøjelse. God hydrering er afgørende, netop fordi diarré og opkast kan føre til dehydrering.

Læs mere om ernæring under brug af GLP-1 for konkrete tips, der passer til brugen af Mounjaro. Nogle brugere oplever færre gener, hvis de tager injektionen lige før sengetid, så de første timer efter injektionen falder sammen med natten. Tidspunktet og valg af mad gør tilsammen en mærkbar forskel, især i de første fire uger af behandlingen. Goodweigh følger aktivt med ved hver dosisforøgelse og tilpasser opbygningsplanen, hvis generne fortsætter.

Hvornår skal du stoppe med Mounjaro på grund af bivirkninger?

Stop brugen og kontakt straks en læge ved kraftige, vedvarende mavesmerter, især hvis de stråler ud i ryggen. Dette kan tyde på akut pancreatitis. Gulsot eller mørk urin kan tyde på leverproblemer eller galdesten. Alvorlig dehydrering kan genkendes på svimmelhed, mørk urin og sjælden vandladning.

Mildt ubehag i starten er normalt og forventet. Der er forskel på midlertidigt ubehag ved dosisforøgelse og symptomer, der vedvarer eller forværres. I tvivlstilfælde gælder: kontakt din læge. Medicinsk vejledning hos Goodweigh er tilgængelig under hele behandlingen.

Bivirkninger af Mounjaro kan håndteres med den rette vejledning

De fleste bivirkninger ved tirzepatid er milde, midlertidige og aftager, jo længere tid du bruger medicinen. Opbygningsskemaet, kombineret med ændringer i spisevaner, gør behandlingen godt tålelig for de fleste mennesker. SURMOUNT-2-forsøget viser, at selv ved langvarig brug i højere doser forbliver bivirkningsprofilen acceptabel.

Vil du starte sikkert med Mounjaro under lægelig overvågning? Via Goodweigh gennemgår du en online konsultation, får et personligt opbygningsskema, og et team af læger står klar, hvis du har spørgsmål eller klager. Diskret leveret til døren, fuldt ud arrangeret online.

‍

‍